DESIGN

Elle Decoration – Danmark

I torsdags dumpede en længe ventet nyhed ind af brevsprækken : Elle Decoration i en helt ny dansk version! Det er efterhånden et stykke tid siden, vi hørte en lille fugl synge om, at det var på vej, så vi må jo nok indrømme, at vi efterhånden var blevet ret spændte. Og når vi derudover jævnligt kaster os over søstermagasinerne, især britisk, svensk og norsk, var forventningerne også skruet en god tak opad.

I de sidste par dage har vi begge haft tid til at nærstudere den allerførste version af dansk Elle Decoration, og her følger vores første indtryk:

Tine:

Den matte, blågrønne forside er et smukt blikfang i kombination med de lyse træmøbler hvor klassikere og morgendagens klassikere spiller op mod hinanden. Perfekt symbolværdi og forhåbentlig et tegn på den linje, som bladet også fremover lægger.

Der er ingen tvivl om, hvor dansk Elle Decoration har sit ophav, nemlig i modeverdenen, der gennemsyrer hele magasinet. Tydeligst i Trend Catwalk-indlæg, hvor konkrete tendenser fra sæsonens catwalk overføres til interiørfeltet. Men også i et meget stærkt fokus på det æstetiske i udtryk og farvevalg, og i kraft af de to mest interessante besøg hos henholdsvis Yvonne Koné og Stephanie Gundelach. Modeudgangspunktet kan blive ensidigt og for fokuseret på den kvindelige målgruppe, men jeg synes faktisk, at det er velafbalanceret her og fungerer som det element, der kan skille Elle Decoration Danmark ud fra de øvrige boligmagasiner på det danske marked.

Der er overload på accessoriesfronten, og er man ikke typen, der følger meget med i, hvad der rør sig i det sidste nye tilbehør til boligen, så er man helt up to date efter en tur med Elle Decoration. Men jeg synes også personligt, at der var lækre ting, jeg ikke havde set før, og jeg har ingen problemer med, at denne del har stort fokus.

Hvis jeg skal pege på noget, jeg synes mangler, er det helt sikkert mere tekst. Der er spændende interviews med bl.a. fem danske, kvindelige personligheder, Eva Harlou og Faye Toogood, men alt sammen på max en side. Her savner jeg nogle mere dybdegående interviews, boganmeldelser eller designerportrætter (og måske også en enkelt mand eller to).

Magasinet er stærkest på danske univers, og et par besøg i udlandet virker en lille smule påklistrede, men alt i alt et dejligt magasin, hvor jeg fremover efter al sandsynlighed vil være at finde blandt de faste læsere.

 

Allan:

Man er bestemt ikke i tvivl om at Elle Decoration har dybe rødder i Elle, font, layout osv er næsten en tro kopi af Elle (som Elle Decoration i øvrigt kommer i sam-pack med!), eneste forskel er at vi nu læser om mere indretning.

Jeg er stor fan af især engelske Elle Decoration, fordi det ikke er gennemsyret af et kvindeunivers, og jeg er fint klar over, at Elle er til kvinder, og at Elle Decoration også er det, men har vi ikke nok magasiner med rent kvinde fokus? Synes det er en skam man ikke har mere fokus på mænd også, eller er mænd blot glad hvis de får et fladskærm til søndagssporten?

Forfriskende er det dog, at se der er brugt nye stylister, som vi ikke allerede kender fra andre magasiner. At det kun er de samme to der har fået ”taletid” gennem hele magasinet, lader vi lige ligge, vi krydser fingre for at de er en trend Elle Decoration DK vil fortsætte.

Jeg er ikke helt enig med Tine omkring forsiden, jeg synes slet ikke den fanger, imodsætning til Elle’s helt rene forside med meget lidt tekst, er det som om ALT skulle med på Elle Decoration DK forsiden – lidt en skam synes jeg.

Jeg savner i den grad også længere artikler – vil kvinder ikke lære noget? I Elle er der lange flotte artikler om stærke kvinde, kunne man ikke finde nogen i interiør branchen?

Jeg er ikke i tvivl om at Elle Decoration selvfølgelig skal være på det danske marked, det skal bare lige finde sit udtryk, så det ikke blot er en kopi af Elle. Få en redaktion på plads i en fart, som ikke alle kommer fra mode magasinerne, men folk der har noget på hjertet i bolig branchen, find spændende kvinder (og mænd) der kan bidrage med spændende historier, ganske som i Elle, og pas på (som Tine også påpeger) at det ikke blot bliver side efter side med produktbilleder. Måske, I skulle på besøg, hos en interiør blogger i stedet for en modeblogger i næste nummer?

 

Elle Decoration Danmark er i handlen fra i morgen. Vi synes I skal springe ned og få det med hjem, og give os jeres melding om hvad I synes – vi vil gerne høre om I er enige eller uenige!

Elle Decoration finally published in a Danish version, we received a copy a few days before it hits the store tomorrow.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Steffen
    September 23, 2012 at 17:45

    Nej, mænd går ikke op i indretning, hvilket også kan ses, hvis man deltagere i diverse møbelmesser (ironi kan forkomme)

  • Reply
    Liv Oustrup
    September 23, 2012 at 19:24

    Savner i den grad tekst. Jeg har fået “Decoration” som tilbehør til mit Elle, og jeg er netop abonnine på Elle fordi, der er meget – og saglig – tekst. Det er altså ikke kun et blad for øjnene. Her går det lidt for meget katalog i første nummer af Decoration.

  • Reply
    www.cratester.com
    November 29, 2012 at 23:24

    May I simply say what a comfort to discover someone who genuinely understands what they are discussing on
    the web. You definitely realize how to bring an issue to light and make
    it important. More people should read this and understand this side
    of the story. I was surprised that you aren’t more popular given that you definitely possess the gift.

  • Reply
    Glenn Medeiros Greatest Hits
    January 2, 2013 at 15:05

    I don’t leave a bunch of responses, however I browsed a few of the responses on this page Elle Decoration – Danmark | Bungalow5. I actually do have some questions for you if it’s
    okay. Could it be only me or does it look as if like
    a few of these remarks come across like they are coming from brain
    dead folks? 😛 And, if you are writing on additional places,
    I’d like to follow you. Would you list of every one of all your social networking sites like your Facebook page, twitter feed, or linkedin profile?

  • Leave a Reply