INTERVIEWS

Designer Portrait: Tine Wessel

Der skal power til for at sætte spark i et glemt håndværk. Rigtig meget power. Og det har Tine Wessel. Håndværket, jeg taler om, er broderiet, og så tænker du nok: Åhh, sådan noget min oldemor sad og nørklede med. Men det image er over & done with. For Tine Wessel har på få år gjort broderiet så hot, at selv ELLE har haft hendes sting på forsiden. Hendes mantra er: ‘The needle has a point’, og med sine små fortællinger har hun broderet sig ind i mit hjerte. Nu lancerer hun et sykit, og opfordrer os alle til at hoppe med på vognen og brodere puder – er du game?

bungalow5_1_tw

Hvorfor er du blevet kunstner?

Jeg er mere håndværker eller brodøse end kunstner. Jeg forsøger dog at gøre broderiet mere tilgængeligt og moderne ved at give broderiets gamle teknikker et touch af vores tid og støve det af ved at præsentere en mere kunstnerisk motivverden.

Hvordan fandt du på, at du ville brodere?

Jeg har altid været dybt fascineret af ”det gode håndværk” og den autencitet, der følger med det. Tidligere har jeg været i lære som møbelpolstrer, som også er et fint håndværk med gamle traditioner. Broderiet har jeg mødt helt fra barnsben – min mormor, moster og min mor har broderet mange fine ting, men det var først for 10 år siden, at jeg blev rigtig optaget af broderiet og følte en trang til at gå dybere ned i håndværket. Derfor tog jeg uddannelsen som tekstilformidler.

bungalow5_4_tw

Hvad er det allerførste, du broderede?

Det husker jeg ikke tydeligt. Jeg broderede mit første portræt fem år siden. Portrættet var af Nelson Mandela, som jeg har beundret i rigtig mange år, særligt efter et besøg i Sydafrika i 1996, hvor han var præsident, og hvor jeg mødte hans folk, der var så fulde af håb og tilgivelse.

bungalow5_2_tw

Er der et motiv, du aldrig ville lave?

Man skal aldrig sige aldrig. Jeg har broderet meget forskellige motiver og tog blandt andet udfordringen op og broderede to værker til udstillingen ”Erotisk Broderi – Bedstemor med slag i”. Jeg har broderet kranier til udstillingen ”Enjoy the Silence”, Cathrine Raben Davidsens tegninger på mink til hendes soloudstilling ”House of the AX” på Gl. Strand, en forside for modemagasinet ELLE, Dronning Magrethes signatur og mine egne ”børne trofæer”. Så længe jeg kan stå inde for værket etisk og moralsk, og så længe jeg synes, at der er en håndværksmæssig og kunstnerisk udfordring i det, broderer jeg gerne.

bungalow5_6_tw

Mennesker og dyr smelter ofte sammen på dine værker. Hvad betyder det?

Min serie ”Embroidery Circus” adskiller sig meget fra alt det andet, jeg broderer. Serien er et cirkus-inspireret og barnligt univers, der udspringer af min fascination af dukker dyr og legetøj. Det er broderier, hvor jeg trækker på et meget barnligt univers, som jeg har indeni, og som ikke altid er passende at færdes i – men i denne lille serie får det barnlige frit løb. Nogle synes, at værkerne er skrøbelige og uhyggelige, andre har givet dem i dåbsgave. Og det er lige præcis dét, jeg gerne ville opnå. For der findes ikke nogen facitliste – broderierne skal være fri til egne fortolkning.

bungalow5_5_twHvad er dit næste projekt?

Til næste år kommer min bog med nutidige korsstingsbroderier på gaden i det nye år. Det glæder jeg mig til. Og så drømmer jeg om at tage et par broderimoduler på Royal School of Needlework i England.

bungalow5_3_tw

 

 

You need power to re-ignite an old and forgotten craft. A lot of power. And that’s what Tine Wessel’s got. The craft I’m talking about is embroidery. And now you might thing: Huh, that’s the kind of thing my great grandmother used to do. But that image is over and done with. Because Tine Wessel has within a few years’ time made embroidery so hot that even ELLE has had her works on their front page. Her mantra is: ‘The needle has a point’, and with nice little stories she has embroidered herself into my heart. She now launches a sewing kit and invites us all to jump aboard and embroider pillows – are you game?

Why did you become an artist?

I’m more of a craftsperson or embroiderer than an artist. Though I try to make embroidery more available and modern by adding a touch of our time to the old techniques and brush it up by presenting a more artistic angle to the motifs.

How did you discover your love for embroidery?

I have always been deeply fascinated by ‘the good craft’ and the authenticity that comes along with it. I have been apprenticed to an upholsterer, which also is a fine craft with old traditions. Embroidery has been with me from childhood – my grandmother, aunt and mother have all embroidered many fine things, but not until about 10 years ago I became engulfed in embroidery and felt an urge to go deeper into the craft. That’s why I got educated as a textile intermediary.

What was the first thing you embroidered?

I don’t remember exactly. I embroidered my first portrait five years ago. The portrait was of Nelson Mandela, whom I have admired for many years, especially after a visit to South Africa in 1996, while he was president, and I met his people, who were so full of hope and forgiveness.

Is there a motif you would never want to do?

Never say never. I have embroidered many different motifs. Among others I accepted the challenge and embroidered two pieces for the exhibition ‘Erotic Embroidery – grandmother with a punch’. I have embroidered sculls for the exhibition ‘Enjoy the Silence’, Cathrine Raben Davidsen’s drawing on mink for her solo exhibition ‘House of the Ax’ on Gl. Strand, a front page for the fashion magazine ELLE, Queen Margrethe’s signature and my own ‘children’s trophies’.  As long as I can vouch for the piece ethically and morally, and as long as I think, that there is a crafts-related and artistic challenge in it, I gladly embroider.

Humans and animals often blend in together in your works. What does that mean?

My series ‘Embroidery Circus’ is much different from any other thing I have embroidered. The series is a circus-inspired and childish universe, which originates in my fascination for dolls, animals and toys. It is embroidery, where I draw upon a very childish universe that I have inside of me, and which is not always acceptable to linger in – but in this little series, my inner child gets to run freely. Some say that the works are fragile and scary; others have given them as a baptism gift. And that’s exactly what I want to accomplish. Because there is no final result – the embroideries have to be free for interpretation.

What is your next project?

Next year my book with contemporary cross stich embroideries will be released. I’m looking forward to that. And then I dream of taking some classes on embroidery at the Royal School of Needlework in England.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Rya rugs | KreaVilla
    October 27, 2014 at 20:57

    […] mere af hendes arbejde og hvem hun er, så kan jeg anbefale at følge hende på Facebook, læse et portræt interview og se mere til hendes arbejde […]

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.