DESIGN

DIY: forvandl dine flasker til sprit ny ”keramik"

Endelig… jeg har jo lovet at jeg ville vise jer mit første DIY projekt – meningen var egentlig at det skulle have været færdigt i aftes, men så kom der lige 2 timers Greys Anatomy sæsonstart i vejen – så det blev altså i dag i stedet…

Det er jo ikke alle der lige har en formue til nyt keramik, så jeg fik idéen til at man jo kunne bruge noget af al det man render og smider i containeren hele tiden, nemlig sine vinflasker – så derfor forvandl dine flasker til sprit ny ”keramik”.

Du skal bruge:

–          Glas, dåser, flasker eller hvad du nu synes kan bruges til nyt ”keramik”

–          Konturfarve – jeg fandt mit i Panduro til 44 DKK.

–          En lys farve pen

–          Spray maling – jeg brugte mat hvid fra Flügger til 69 DKK.

Instruktion:

1. Beslut et mønster

Indrømmet, jeg havde mange mønstre i tankerne, men det der med at lave lige streger med kontur malingen på flaskerne, fandt jeg hurtig ud af jeg ikke havde en rolig nok hånd til – så jeg valgte en masse prikker.

2. Tegn dit mønster

Hvis du beslutter dig for et mønster, så er det en god idé at tegne det lidt på forhånd. Jeg tegnede på den første flaske, men lærte hurtigt at sætte prikkerne i et mønster uden. Hvis du kan holde dig til ikke at tegne streger som jeg har gjort på den ene, er det klart en fordel, da du ellers skal spraye flasken mange flere gange for at få dækket stregerne, hvis du altså ikke bruger dem til noget!

3. Sæt Prikkerne

Det kræver en lille smule øvelse, så en køkkenrulle ved hånden er en meget god idé til lige at fjerne prikken eller stregerne og prøve igen. Brug dine guidelines til at sætte dine prikker. Pas på ikke at lave prikkerne alt for store første gang. Du kan altid lave dem større senere. Den konturfarve jeg brugte startede ud med at gøre mine prikker rimelig spidse, men fladede ligesom ud og blev små fine prikker.

4. Lad dem tørre og lav større prikker

Lad prikkerne tørre i 24 timer så er du sikker på de er helt tørre og lav så prikkerne større hvis du vil. Ellers skal flasker lige en tur i ovnen på 160 grader i 40 min. da dette sikre at prikkerne også kan holde i vaske – og hvis du vil bruge dem til en blomst i ny og næ er det måske en god idé.

5. Spray!

Så er det om at spraye – gør det gerne udenfor, for det er jo ikke ligefrem sk*** sundt at indånde. Jeg stod selv i kælderen, men med maske. Sørg for ikke at spray alt for meget på første gang, det er bedre at være lidt konservativ, og spray flere gange hvis nødvendigt. Jeg har sprayet mine 4 gange. Lad malingen tørre mellem hver omgang, men ikke mere end 4 timer – venter du længere skal du vente 24 timer (det sagde malerdamen i hvert fald) – bliv ved indtil du har en fin solid overflade.

 

Også er der jo blot tilbage at arrangere dem i vinduet, som her, f.eks. sammen med en fin rigtig keramik vase fra Kähler. Jeg tænker at man også godt kunne lave noget med farver ala. Kähler – men det må være en anden gang.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.